Med det nye Leica M EV1 skriver Leica Camera AG endnu et nyt kapitel i virksomhedens historie med lanceringen af et nyt segment i Leica M-systemet. Ud over de digitale M-kameraer med optisk søger udvides M-familien nu med et M-kamera, der har indbygget elektronisk søger. Leica M EV1 forener fordelene ved en elektronisk søger (EVF) med M-systemets traditionelle værdier. Dette kamera gør det ikke kun det lettere at komme i gang med M-fotografi, men tilbyder også alle, uanset synsstyrke, en pålidelig og komfortabel fokusering. Det gælder navnlig ved brug af de lysstærke Leica Summilux- og Noctilux-objektiver med meget lav dybdeskarphed og ved billedkomposition med ultra-vidvinkel-, tele- og makroobjektiver.

I sine mere end 100 års erfaring som pioner inden for fotografering er Leica Camera AG altid modigt gået sine egne veje. I 1925 revolutionerede Leica I fotografering som det første seriefremstillede småbilledkamera og er en direkte forløber for Leica M. Som intet andet kamera står M for essensen af Leicas filosofi. Med ikonisk design, præcist “Made in Germany”-håndværk og kompromisløs kvalitet har dette kamera i mere 70 år udtrykt brandets værdier og dna, kombineret med innovation og fremtidssikrede teknologier.

For Leica M har altid været synonym med en konsekvent videreudvikling på tværs af generationer. I 2006 førte Leica med sit M8 eksempelvis sjælen fra det analoge M-kamera ind i den digitale tidsalder. Aktuelle kameramodeller som M11 Monochrom med sin rene sort-hvid-sensor, det skærmløse M11-D, M11-P med Content Credentials-teknologi og de analoge modeller M6, MP og M-A vidner om M-systemets pionerånd og individualitet.

Med den elektroniske søger i et M-kamera opfylder Leica et ønske, som kunderne ofte har givet udtryk for, og udvider anvendelsesmulighederne for dem, der allerede benytter M. Nye kunders første møde med M-systemet er gjort enklere takket være den intuitive betjening.

Søgeren på Leica M EV1 viser billedet nøjagtigt, som det vil se ud, når det tages – afhængigt af objektiv, brændvidde og valgt blænde. Den direkte forhåndsvisning af billedudsnittet og skarphedsplanet er en afgørende fordel ved billedkomposition, navnlig ved brug af ultra-vidvinkel- og teleobjektiver. Den præcise, uforsinkede forhåndsvisning af eksponeringen giver ekstra sikkerhed og åbner nye kreative muligheder gennem målrettet under- eller overeksponering.

Desuden gør den indbyggede dioptrijustering det muligt at tilpasse søgerbilledet individuelt til egen synsstyrke. Indstillingshjulets interval er fra -4 til +2 dioptrier. Den højtopløselige 5,76-megapixel elektroniske søger leverer en fremragende billedkvalitet med uovertruffen klarhed og naturtro farvegengivelse. Alle relevante optagedata som lukkertid, ISO og eksponeringskorrektion kan efter ønske vises uden for billedet, så det altid forbliver synligt i sin helhed. En øjesensor sørger for automatisk skift mellem søgeren og touchskærmen.

Noget særligt brugervenligt er de integrerede fokuseringsværktøjer, som allerede anvendes i andre Leica-kameraer. Focus peaking markerer det faktiske skarphedsplan med farvede overlejringer og hjælper i realtid med at fokusere præcist på det ønskede billedområde.

Fokus-zoom gør manuel fokusering lettere i to valgbare forstørrelsesniveauer, enten automatisk ved blot at dreje på fokusringen eller manuelt ved hjælp af en af funktionsknapperne. Det er derfor muligt at fokusere helt præcist på det ønskede punkt, navnlig ved brug af lysstærke objektiver med lav dybdeskarphed og ved nærbilleder. En praktisk hjælp er også hanken på kameraforsiden, som på M-kameraer med målsøger bruges til forhåndsvisning af lysrammen.

Denne kan på Leica M EV1 tildeles en af fokusassistenterne eller det digitale 1,3- eller 1,8× zoom. Afhængigt af situationen aktiveres eller deaktiveres fokusassistenterne nemt og hurtigt ved blot at trykke den til højre eller venstre.

M EV1 indgår i det tidløse, funktionelle og ikoniske design, som kendetegner M-kameraerne. Kameraerne fremstilles som håndværk i Tyskland af materialer af høj kvalitet og fremstår med det velkendte stilrene og æstetiske designsprog. Læderet i diamantmønster og den enkle forside adskiller bevidst kameraet fra de traditionelle M-kameraer med målsøger.

Teknisk er det nye M-kamera baseret på Leica M11 med fuldformat BSI-CMOS-sensor med Triple Resolution-teknologi. Det imponerer med præcis farvegengivelse, imponerende detaljeopløsning, høj dynamik og fremragende støjreduktion. Optagelser kan valgfrit gemmes som DNG eller JPEG med en opløsning på 60, 36 eller 18 megapixel. Billeddataene behandles hurtigt af Maestro-III-processoren, selv ved højeste opløsning, og gemmer dem efter ønske i den 64 GB store interne hukommelse eller på et SD-kort.

Med problemfri tilslutning via Bluetooth, wi-fi eller kabel kan kameraet hurtigt og bekvemt forbindes til Leica FOTOS-appen. Ved hjælp af Bluetooth Low Energy-teknologi kan billeder efter ønske overføres til smartphones på en yderst energieffektiv måde, også som baggrundsproces. Ligesom M11-P og M11-D understøtter det nye Leica M EV1 også Content Credentials. Denne Content Authenticity Initiative-teknologi (CAI) kan forsyne billederne med en digital signatur. Det giver mulighed for at dokumentere både deres oprindelse og eventuelle efterfølgende ændringer på en måde, der ikke kan forfalskes.

Leica M EV1 sælges i hele verden fra den 23. oktober 2025 i alle Leica-butikker, på Leica Online Store og hos autoriserede forhandlere. Vejledende udsalgspris er 7.950,00 euro inkl. moms. Du kan få en mere komfortabel håndtering og ekstra greb med et håndtag i matchende læder, der sælges som ekstraudstyr til 395,00 euro inkl. moms.

100 år med Leica: Vidne til et helt århundrede
Leica Camera AG kan i 2025 fejre 100-års-jubilæet for Leica I. Verdens første seriefremstillede 35-mm-kamera blev første gang præsenteret for offentligheden på forårsmessen i Leipzig i 1925, hvor det overgik alle forventninger. Takket være det kompakte og praktiske format, åbnede dette en helt ny verden af muligheder for fotografier. Under mottoet “100 år med Leica: Vidne til et helt århundrede” fejrer Leica Camera AG verden over 100 års kontinuerlig kameraproduktion og det kamera, som revolutionerede fotografiet i hele verden.

Leicas nationale repræsentationer i metropolerne Dubai, Milano, New York, Shanghai og Tokyo vil hen over jubilæumsåret præsentere en række kulturelle projekter og unikke Edition-modeller på særlige internationale events. Højdepunktet for festlighederne var jubilæumsugen på virksomhedens hovedsæde i Wetzlar i juni måned. Derudover vil der blive afholdt spændende galleriudstillinger i det verdensomspændende Leica-netværk, hvor der bliver udstillet værker af en række kendte fotografer.

For højopløste billeder, besøg Grand Relations’ billedbank.

For yderligere information og interviewforespørgsler, kontakt Senior PR Consultant Sandra Vlajkovic, Grand Relations | sandra@grandrelations.com | +46 70 250 22 69

Om Leica Camera
Leica Camera AG er en international producent af kameraer, objektiver og sportsoptikprodukter i høj kvalitet. Som et led i vækststrategien har virksomheden udvidet sin forretning til også at omfatte mobil billedbehandling (smartphones) og produktion af brilleglas og ure af høj kvalitet og er også repræsenteret i hjemmebiografsegmentet med egne projektorer.

Leica Camera AG med hovedkvarter i Wetzlar (Tyskland) og et andet produktionssted i Vila Nova de Famalicão (Portugal) har et verdensomspændende netværk af egne salgsselskaber med cirka 120 Leica-butikker.

Mærket Leica står for fremragende kvalitet, tysk håndværk og industrielt design kombineret med innovative teknologier. En integreret del af brandkulturen er promoveringen af fotokulturen på globalt plan med omkring 30 Leica-gallerier, Leica-akademier og internationale priser såsom Leica Hall of Fame Award og Leica Oskar Barnack Award (LOBA).