Barcelona, den 28. februar 2026. Med Leica Leitzphone powered by Xiaomi præsenterer Leica Camera AG sin første internationale smartphone. Leitzphone bærer Leicas designsprog og bringer fotografisk ekspertise, kombineret med det karakteristiske fokus på det væsentlige, ind i smartphonefotograferingens verden.
Leica har i mere end et århundrede præget den måde, mennesker ser og fastholder verden på. Det har vi gjort med fokus på: klarhed, præcision og respekt for det fotografiske øjeblik. I takt med fotografiets udvikling har Leica konsekvent videreført denne ambition i den mobile kontekst, som for længst er blevet en naturlig del af hverdagsfotografiet.
Leitzphonen følger præcist dette koncept. Den er udviklet til spontan fotografering undervejs, i hverdagen, i øjeblikket. Situationer, hvor umiddelbarhed er det vigtige, men uden at gå på kompromis med kreativ frihed, billedkvalitet og autenticitet.
“Leica Leitzphone viser, hvordan vi forstår den udvikling, som fotografiets er gennemgået frem til i dag. Den fører vores designprincipper, vores knowhow om billedbearbejdning og vores fotografiske filosofi ind i hverdagen. Altid tro mod den passion for fotografi, som gennem generationer har kendetegnet Leica”, siger Matthias Harsch, CEO for Leica Camera AG.
Et kamerasystem efter Leicas standarder
I centrum for Leitzphonen står et tredobbelt kamerasystem, der er udviklet efter Leicas optiske og kvalitetsmæssige standarder. Grundlaget er Vario-APO-Summilux 1:1,67–2,9/14–100 ASPH.-objektivkonceptet, som kombinerer alsidighed med optisk præcision ved alle brændvidder. Dette er særligt værdifuldt ved teleoptagelser med kontrastfulde kanter som for eksempel bymotiver eller portrætter og forhindrer kromatiske aberrationer (farvefejl) i fotografierne.
Hovedkameraet arbejder med en 1″-sensor og LOFIC-teknologi (Lateral Overflow Integration Capacitor), som udvider dynamikområdet markant. Dette suppleres af et periskop-telekamera med en 200-megapixelsensor, hvis kompakte optiske konstruktion er inspireret af klassiske zoomobjektiver. Den muliggør optisk zoom fra 75 til 100 millimeter, autofokus samt optisk billedstabilisering.
Leica bidrager her med sin ekspertise inden for optik, farvekalibrering og billedæstetik. Xiaomi supplerer denne ekspertise med en højtydende mobilplatform, som sikrer høj regnekraft og effektive arbejdsgange. Resultatet er fotografier, der kendetegnes ved naturlig farvegengivelse, tonedybde og visuel konsistens.
Skabt af Leica – enkel og essentiel
Leitzphonen, som er udviklet af Leica, følger princippet om kun det essentielle. Kombinationen af en sort glasfiberbagside og en præcist riflet metalramme giver smartphonen et afdæmpet, men samtidig karakterfuldt udtryk. Den ikoniske røde prik er ikke kun signaturen for oprindelsen, men også for de designmæssige krav, som Leica stiller til hele brugeroplevelsen.
Et centralt element er den mekaniske kameraring, som muliggør direkte, taktil interaktion. Med ringen er trinløs styring af eksponeringsværdi, ISO og lukkertid mulig. Den kan også bruges til at skifte brændvidde eller vælge Leica Looks, en tilgang, der bevidst er inspireret af betjeningslogikken i klassiske kameraer og inviterer til koncentreret billedkomposition.
Et brugerinterface med fotografiet i midtpunktet
Leica har designet brugeroverfladen på Leitzphonen. Startskærm, widgets og kamera-app følger et klart og roligt designsprog, som konsekvent er orienteret mod fotografens behov. Kamera-appen integrerer 13 Leica Looks, fem bokeh-simuleringer samt fotocentrerede widgets. Dette suppleres af Leica Essential Mode, som er en digital genfortolkning af den klassiske Leica-billedkarakter, blandt andet et farvelook inspireret af Leica M9 og en monokrom profil baseret på Leica Monopan-film.
Tillid til billedets oprindelse
Helt i tråd med konceptet om fotografisk integritet understøtter Leitzphonen Content Authenticity Initiative (CAI). En integreret sikkerhedschip forsyner originalbilleder med kryptografisk sikrede metadata, der gør det muligt at bevise oprindelse og sikre ophavsretsbeskyttelse i henhold til C2PA-standarden. Med andre ord et vigtigt bidrag til gennemsigtighed og tillid i digital fotografering.
Tilgængelighed
Leica Leitzphone powered by Xiaomi kan nu fås på udvalgte markeder via Leicas websted, Leica Stores og udvalgte Xiaomi-kanaler. Derudover er produktet tilgængeligt i Tyskland og Østrig gennem Telekom eller Magenta i kombination med attraktive abonnementstilbud. Den vejledende udsalgspris er 1.999 Euro / 15.550 DKK.
Xiaomi 17-serien
Som et led i dagens annoncering præsenterer Leica Camera AG og Xiaomi nu den nye Xiaomi 17-serie. Modellerne Xiaomi 17 og Xiaomi 17 Ultra er en konsekvent fortsættelse af det teknologiske partnerskab, der blev etableret i 2022. Denne serie er “co-engineered” og en videreudvikling af vores fælles vision om mobilfotografi med Leica-signatur til to nye produktgenerationer. Omdrejningspunkterne er her Leicas optik, præcis billedafstemning samt en billedæstetik med klar detaljegengivelse og naturlige toneværdier.
Pressepakken indeholder yderligere oplysninger om Xiaomi 17-serien.
For højopløselige billeder henvises der venligst til Grand Relations’ billedbank.
For mere information og interviewforespørgsler, kontakt venligst Sandra Vlajkovic, Senior PR Consultant, sandra@grandrelations.com.
Om Leica Camera
Leica Camera AG er en international producent af kameraer, objektiver og sportsoptikprodukter i høj kvalitet. Som et led i vækststrategien har virksomheden udvidet sin forretning til også at omfatte mobil billedbehandling (smartphones) og produktion af brilleglas og ure af høj kvalitet og er også repræsenteret i hjemmebiografsegmentet med egne projektorer.
Leica Camera AG med hovedkvarter i Wetzlar (Tyskland) og et andet produktionssted i Vila Nova de Famalicão (Portugal) har et verdensomspændende netværk af egne salgsselskaber med cirka 120 Leica-butikker.
Mærket Leica står for fremragende kvalitet, tysk håndværk og industrielt design kombineret med innovative teknologier. En integreret del af brandkulturen er promoveringen af fotokulturen på globalt plan med omkring 30 Leica-gallerier, Leica-akademier og internationale priser såsom Leica Hall of Fame Award og Leica Oskar Barnack Award (LOBA).